REFERAT
TVED SKYTTEKREDS
GENERALFORSAMLING 26. FEBRUAR 2024
Der var mødt 12 medlemmer.
Formanden bød velkommen.
1. Punkt var valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslog Kurt Løve kølle som dirigent, han blev enstemmigt valgt.
Dirigenten startede med at konstatere om generalforsamlingens indkaldelse var rettidig.
Derefter blev generalforsamlingen erklæret lovlig og beslutningsdygtig
2. Punkt var formandens beretning.
Formanden gav en kort orientering om årets gang i foreningen vedrørende skydning,
ingen særlige kommentarer.
3. Punkt var kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Regnskabet blev gennemgået, og det så ikke særlig positivt ud.
4. Punkt var godkendelse af beretning og regnskab.
De blev begge godkendt.
5. Punkt var behandling af indkomne forslag.
Der var ingen så behandlingen bortfaldt.
6. Punkt var fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog følgende:
Børn, uændret
Junior 15-20 år stigning fra 390 kr. til 410 kr.
Voksne 21-64 år stigning fra 490 kr. til 550 kr.
Pensionister+ 65 år stigning fra 410 kr. til 500 kr.
Alle helårlige kontingenter.
Efter en del debat om det var for meget eller for lidt, blev forslaget vedtaget.
7. Punkt var valg til forskellige poster.
Efter vedtægterne var kun Suppleant på valg.
Mikkel Eriksen blev enstemmigt genvalgt.
Derefter var den ordinære generalforsamling slut og formanden takkede dirigenten
for at have ledet generalforsamlingen og de fremmødte medlemmer, for at møde op.